Jeg er en selvstændig praktiserende hudplejeterapeut, og har været det i over 20 år nu. I dag har jeg min egen skønhedssalon, som altid har været en af mine største drømme. Igennem årene har jeg arbejdet med mange forskellige hudtyper og produktserier, rådgivet og hjulpet mange til at få en pænere hud.
Jeg er så taknemmelig for, at jeg har haft mulighed for at lære fra nogle af de dygtigste behandlere i Danmark, Estland og England. Det har bl.a. foregået på kurser i England og Estland, hvor jeg har uddybet min viden.
Alle vil gerne have en ren og pæn
hud. Nogle af os skal bare kæmpe lidt mere for det. Jeg har især interesseret mig for stresset og aldrende hudtyper, diverse ingredienser og virkningsstoffer. Tendersene viser, at mange af os søger efter hurtige fix. Det er også okay.
Men for at bevare en sund og flot hud i gennem hele livet, er det allervigtigst, at vi tager tid til os selv regelmæssigt. Helt tilbage "Back to the basic´s". Vi har travle hverdage, og der er meget vi skal leve op til. Men det er os selv som skal
tage vores liv i vores egne hænder, og bestemme og vælge selv, hvad der virkeligt betyder noget.
Jeg selv har gennemgået et stressforløb, og har derigennem fået en anden forståelse og tilgang til at have
det godt, og til at se godt ud. Jeg tror, at det er vigtigt at pleje kroppen som helhed. Kroppen skal bevæges, sindet og sjælen skal beroliges og styrkes. Huden skal næres både ind- og udvendigt. Alt det balancerer kroppens funktioner
og holder os i god harmoni, helt nede på celleniveauet. Det du gør eller gennemgår med din krop og sind afspejles også på din hud.
I gennem årene er jeg begyndt at udfordre min interesse for hudplejeingredienser, og er begyndt på at blande nogle forskellige effektfulde ingredienser sammen. Det er fantastisk at opleve, at resultatet kan blive til en creme, og enda en af de bedste af slagsen. Jeg udvælger kun de råvarer, der er nyttige til huden, og som helst er økologiske.
Privat hedder jeg Grete-Lyane. Jeg er 45 år, gift og mor til 3 dejlige friske drenge, som jeg elsker overalt på jorden. Oprindeligt kommer jeg fra Estland. Jeg kan godt lide udfordringer, som giver mig mulighed for at opnår mine drømme. Jeg tror på, at der er mening med alt det, der sker i vores liv, og at man selv har muligheden for at vælge til eller fra. Bare man mærker efter. Der findes "noget større" derude, end bare os, og vi kan tiltrække en mæsse god energi og glæde ved at være bevidste omkring det. Spirituel bevidsthed har hjulpet mig meget og givet mig ro. Jeg glæder mig til nye opdagelser i min spirituelle vækst. At kunne elske sig selv og være taknemmelig for alt det, man har, er en af de største gaver i livet. Overnævnte er nogle af de værdier, som jeg har lært gennem mit liv, både i med- og modgang. Vær i nuet.
Til sidst vil jeg lige sige: hvor er jeg glad for, at du tager dig tid til at læse dette! Det skal også lige siges, at jeg elsker at fortælle om produkter, men er måske knap så god til at sætte det hele på skrift, og at der kan være fejl hist og her. Lad os bare sige, at jeg er nødt til at skrive lidt for, at det hele hænger bedre sammen for dig.
Seneste kommentarer
19.02 | 09:53
Kære Dorthe, tak for din interesse😊jeg går og hygger med det på hobby basis, så der er desværre ikke creme til salg, lige nu.
Have en dejlig dag 🌺
18.02 | 12:59
Hej
Kan man købe dine cremer
20.07 | 06:22
Virkelig nogle spændende cremer du laver, og gode billeder. Bruger selv økologisk olie til huden og håret og https://castorolie.dk/hybenkerneolie skriver hybenolie virker mod rynker. Passer det?